I islam anses døden som overgangen fra det jordiske liv til efterlivet. Hvad der sker i denne fase, afhænger ifølge troen af, om afdøde har levet et godt liv som troende muslim.
Begravelsen af en muslim skal foregå så hurtigt som muligt, og der er en række særlige traditioner og ritualer forbundet med både tiden op til og efter dødsfaldet. Læs mere om begravelse generelt her.
Hvordan foregår en muslimsk begravelse?
Når en person ligger for døden, og man er klar over, at døden er uundgåelig, våges der over den døende, som ikke efterlades alene. Der siges bønner for den døende, så vedkommende ledes godt på vej, indtil begravelsen finder sted.
Tiden efter dødsfaldet
Perioden efter dødsfaldet involverer for de fleste muslimer mange bønner og ritualer, der skal lede afdøde godt over i efterlivet. En begravelse i islam skal helst foregå inden for 24 timer fra dødstidspunktet.
Da en begravelse inden for 24 timer sjældent kan lade sig gøre i Danmark, er det acceptabelt, at der går nogle døgn, inden en muslimsk begravelse finder sted.
Efter dødsfaldet er det tradition, at afdøde bliver vasket af familiens voksne medlemmer af samme køn. Afdøde svøbes derefter i hvide klæder og placeres med højre kind mod jorden – ved begravelsen vendt med hovedet i retning mod Mekka.
Sådan forløber en islamisk begravelse
Islamiske – eller muslimske – begravelser er en begivenhed for hele det muslimske trossamfund, og det er derfor almindeligt, at mange mennesker deltager i begravelsen, også selvom de ikke havde en nær relation til afdøde. Man deltager for at vise medfølelse med de pårørende og for at lede afdøde godt videre i den efterfølgende fase. Det er ikke velset at udtrykke sorg gennem højlydt gråd.
Ceremonien ledes af en imam og foregår typisk i det trossamfund, som afdøde havde tilhørsforhold til. Det er oftest i en moske, men i Danmark kan det også være ved selve graven, i et kulturhus eller et andet forsamlingssted. Der fremsiges forskellige bønner, og efter ceremonien følges afdøde til graven i et ligtog, der foregår stille, roligt og i tavshed.
Muslimsk gravplads
En muslim skal i henhold til sin tro begraves i særligt indviet jord på en muslimsk gravplads eller et område særligt indrettet til muslimer. På flere danske kirkegårde er der således indrettet særlige pladser til muslimer.
Afdøde placeres efter nøje forskrifter med højre side nedad og hovedet vendt mod Mekka, som anses for at være profeten Muhammeds fødeby. Når afdøde er placeret i graven, kastes tre håndfulde jord over afdøde, og graven fyldes op. Alle deltagere må gerne kaste en skovlfuld jord, hvis det kan tillades af sikkerhedsmæssige grunde.
Det er ikke almindeligt at pynte graven med blomster og lys, men graven kan markeres med en sten, så den er genkendelig. Et muslimsk gravsted fjernes ikke, da afdøde skal sikres evig gravfred.
En muslim bliver ikke kremeret, da Koranen ikke tillader ligbrænding. Muslimer tror, at afdøde føler smerte på samme måde som et levende menneske, og kremering er derfor ikke foreneligt med troen.
Traditionelt lægges muslimer ikke i en kiste, da man tror, at afdøde skal kunne sidde oprejst, når vedkommende forhøres af to engle i graven. Englene spørger ind til afdødes tro og afgør den videre færd i efterlivet. At blive begravet uden kiste er ikke altid muligt efter danske regler for kirkegårde.
I Danmark kan man søge dispensation til at blive begravet uden kiste, og på særligt indrettede muslimske gravpladser rundt om i landet er det muligt. Nogle vælger dog at flyve afdøde til deres oprindelige hjemland for at afholde selve begravelsen dér, men Koranen anbefaler, at afdøde begraves der, hvor vedkommende har levet sit liv.
Sørgeperioden varer 3 dage efter begravelsen
Inden for islam anses døden ikke som en afslutning, men som en overgang til en ny fase. Et dødsfald ses derfor ikke på helt samme måde som en sorgfuld begivenhed som f.eks. i kristendommen – men det betyder ikke, at sorg ikke eksisterer inden for islam. I Koranen beskrives en sørgeperiode på 3 dage, når man har mistet en af sine kære. Er der tale om en ægtefælle, varer sørgeperioden dog længere.
Muslimer har pligt til at tilbyde kondolencer, trøst og sympati til afdødes familie, og det er almindeligt, at man besøger familien i dagene efter begravelsen. Man medbringer gerne mad, blomster og opmuntrende ord. På den måde viser man støtte og sympati til de pårørende og styrker det muslimske fællesskab.
I nogle grene af islam samles familie og venner ofte 40 dage efter dødsfaldet for at mindes afdøde og dele minder om vedkommendes liv. Dette møde anses for at være en vigtig del af sorgprocessen og giver mulighed for at støtte hinanden i denne svære tid.