Begravelse eller bisættelse?
- Få op til kr. 11.800,- i tilskud
- Ring til os hele døgnet rundt
- Fast pris - Ingen overraskelser
- God kundevurdering
- Samlet over 100 års erfaring
Begravelse eller bisættelse?
Hvad er forskellen, og hvad skal vi vælge?
Begravelsen og bisættelsen er begge højtideligheder, som følger af et dødsfald, og de går ofte under den samme betegnelse, nemlig ’begravelse’. Der er dog stor forskel på de to afskedsformer, og i de fleste tilfælde er der tale om en bisættelse. Den afgørende forskel er den måde, hvorpå kisten med afdøde håndteres efter ceremonien i kirken eller kapellet. Ved en begravelse afsluttes ritualet med, at kisten med afdøde nedsænkes i jorden på en af kirkegårdens gravpladser, hvorimod en rustvogn transporterer kisten til et krematorium i forbindelse med en bisættelse. Det er afdødes og familiens ønske om enten en kistebegravelse eller en urnebegravelse, som afgør, om den sidste afsked skal være en begravelse eller en bisættelse.
Fakta om begravelse og bisættelse
- Hvad er en begravelse? En begravelse er en ceremoni, hvor afdøde lægges i en kiste og sænkes i jorden på en kirkegård. Ceremonien kan foregå i en kirke eller kapel og afsluttes typisk ved gravstedet med jordpåkastelse.
- Hvad er en bisættelse? En bisættelse er en ceremoni, hvor afdøde lægges i en kiste, som efterfølgende kremeres. Urnen med asken kan nedsættes i et gravsted eller spredes over havet, afhængigt af afdødes og familiens ønsker.
- Hvad er forskellen? Forskellen ligger i, hvad der sker efter ceremonien – ved en begravelse begraves kisten, mens der ved en bisættelse sker en kremering.
- Hvor foregår ceremonien? Både begravelser og bisættelser kan finde sted i en kirke, et kapel eller et andet sted afhængigt af familiens ønsker.
- Kan man vælge en ceremoni uden religiøse ritualer? Ja, både ved begravelse og bisættelse kan man vælge en ikke-religiøs ceremoni, som skræddersyes efter ønsker.
Sådan foregår begravelse og bisættelse
Ens for de to afskedsformer er, at begge danner rammen om familiens og de pårørendes sidste afsked med afdøde. Ceremonien og afskedsritualet kan udføres ved en klassisk højtidelighed i kirken eller ved en borgerlig begravelse/bisættelse i kapellet. Nærmeste familie og pårørende deltager på samme præmisser i det ceremonielle ritual, hvad end det er en begravelse eller en bisættelse. Valg af salmer, indholdet i præstens prædiken samt personlige taler er således typisk ens uanset afskedsform.
100% tilfredshed, vi hjælper til du er tilfreds
Begravelse
Efter ceremonien i kirken bærer familie og nærmeste pårørende kisten ud til et udvalgt gravsted på kirkegården ledsaget af præsten. Gravstedet er ofte nøje udvalgt af afdøde og pårørende, så familiemedlemmer ligger samlet. Kisten nedsænkes i jorden af kistebærerne, hvorefter præsten kaster jord på kisten tre gange efterfulgt af en bøn. Det ceremonielle ritual ved en begravelse slutter ved gravstedet, og kirken sørger efterfølgende for komplet tildækning af kisten samt pyntning af gravstedet.
Læs mere
Bisættelse
Ved en bisættelse foregår den rituelle jordpåkastelse af kisten i enten kirken eller kapellet. Efter afsluttende salmer bærer familie og nærmeste pårørende kisten fra kirken og ud i en ventende rustvogn, som transporterer kisten til brænding i et krematorium. Ceremonien slutter ved rustvognens afgang fra kirken, og urnen med afdødes aske udleveres typisk til nedsænkning 8-14 dage efter. Herefter udføres typisk en mindre ceremoni i forbindelse med urnebegravelsen, hvor afdødes nærmeste samles til en fælles højtidelighed.
Selvom rigtig mange søger direkte på ”begravelse”, når de skal undersøge eller opsøge bedemandstjeneste og hjælp til afskedsceremonien, er det for langt størstedelen netop ikke en decideret begravelse, de søger, men derimod en bisættelse. Dette skyldes, at mange reelt set ikke ved, hvad forskellen mellem de to afskedsceremonier er, eller at de ikke har hørt om bisættelsesformen. Ikke desto mindre er faktum, at ca. 80 pct. af den danske befolkning bliver kremeret. Bisættelsen er bl.a. en yndet afskedsform, da afdødes familie får mulighed for enten at sprede asken eller begrave den ene halvdel og sprede den anden halvdel af asken. Læs mere om askespredning her. Således kan du finde ud af, hvordan du kan skabe en mindeværdig afsked med Godafsked.
Læs mere
Borgerlig begravelse eller bisættelse
Er du ikke medlem af folkekirken, foregår begravelsesritualet typisk i et kapel med tilknytning til kirkegården, et krematorium, hospitalet, et plejehjem eller i eget private hjem. En borgerlig ceremoni foregår uden deltagelse af præst fra Folkekirken eller øvrige trossamfund, men familien bliver ofte vejledt af en bedemand, som kender procedurerne for en mindeværdig og respektfuld sidste afsked. Afdødes familie og pårørende sammensætter selv forløbet og har frie rammer til at efterkomme afdødes sidste ønske.
Hvad betyder bisættelse?
Grundet mange danskeres manglende indblik i bisættelsesceremonien er det vigtigt at få fastslået én gang for alle, hvad ordet bisættelse helt konkret henviser til. En bisættelse betyder kort sagt, at kisten med afdøde bliver placeret på en særligt valgt lokation for afskedsceremonien – alt lige fra kirke til kapel eller privatbolig. Efter ceremonien køres kisten væk i en rustvogn til det ønskede krematorie. Asken samles i en urne, som efterfølgende nedsættes i jorden eller spredes ud over havet efter ønske og aftale.
Hvordan foregår en bisættelse?
Bisættelsen er det klassiske alternativ til begravelsesceremonien, og den er som nævnt den klart mest udbredte afskedsceremoni blandt danskerne. Helt konkret foregår bisættelsen således, at kisten med den afdøde efter den kirkelige ceremoni eller seancen i kapellet bliver kørt direkte til det nærmeste krematorie, hvor brændingen foregår. Herefter er selve ceremonien afsluttet, indtil du og familien senere hen vælger at nedsætte urnen med afdødes aske i en urnegrav, eller I alternativt spreder asken ud over havet. Uanset jeres valg vil dette typisk finde sted mellem 8 og 14 dage efter bisættelsen. Bisættelsesceremonien kan efter ønske også eksempelvis afvikles i privathjemmet eller på andre lokationer, der giver mening for de pårørende. Et valg, der typisk er defineret af, hvorvidt afdøde og pårørende er af religiøs overbevisning eller ej.
Har du et spørgsmål eller brug for at snakke med os?
Vores telefon er åben alle dage, døgnet rundt.
Bliv ringet op af en af vores bedemænd
Udfyld felterne nedenfor og bliv kontaktet af en bedemand indenfor 24 timer.