Du må selv bestemme, hvad du har på til en begravelse. Men der er nogle uskrevne regler, du skal være opmærksom på. Dem kan du få indblik i herunder.
Vis respekt til den afdøde og vælg noget pænt fra garderoben. Det er desuden en gammel skik, at man tager sort tøj på, men i dag er det lige så normalt at dukke op i almindeligt tøj.
Undgå dog at tage noget alt for spraglet på. Det er ikke en festdag, og du viser mere respekt, hvis du undgår festligt tøj. Derfor skal du også helst undgå nedringede eller korte kjoler – så undgår du at træde nogen over tæerne med din påklædning.