En mindetale er en tale om afdøde, som holdes ved ceremonien eller mindesamværet. Den behøver ikke være lang eller perfekt – det vigtigste er, at den er ærlig og kommer fra hjertet.
Det kan føles overvældende at skulle tale, når man er i sorg. Her får du en enkel struktur, du kan bygge din tale op omkring.
En enkel opskrift
- Indledning: Hvem er du, og hvordan kendte du afdøde?
- Livet: Et par vigtige kapitler – barndom, familie, arbejde, interesser.
- Personen: Hvad kendetegnede afdøde? Giv et konkret eksempel eller en lille historie.
- Betydning: Hvad har afdøde betydet for dig og andre?
- Afslutning: En tak, et farvel eller et citat, der passer til afdøde.
Ved ceremonien er 3–5 minutter passende. Det svarer til cirka en til to sider tekst. Til mindesamværet kan talen godt være lidt længere.
Gode råd
Når ordene ikke vil komme
Spørg andre i familien om deres minder. Kig i fotoalbum, breve og beskeder. Ofte er det de små hverdagsting – en vane, en replik, en duft – der rammer stærkest.
Skal du i stedet skrive en kortere hilsen, så se vores guide til mindeord. Du kan også læse om hvad man siger til en begravelse.
Vi hjælper med program og taler
Vi planlægger ceremonien med jer og finder det rette tidspunkt til personlige ord.
Ring 81 61 11 66Ofte stillede spørgsmål
Hvem holder mindetalen?
Det kan være et familiemedlem, en ven, en kollega – eller præsten. Ved borgerlige ceremonier holder familien eller en ceremonileder ofte talen.
Må man være personlig og sjov?
Ja. En kærlig anekdote eller et smil kan gøre talen mere levende og ægte.
Hvad gør jeg, hvis jeg bryder sammen?
Tag en pause og træk vejret. Alle forstår det. Har du en reserve, kan vedkommende læse resten op.
Ring til os – vi hjælper dig døgnet rundt.
