ClickCease
Map pin Vælg lokation Dropdown
Fremragende

Døgnservice: +45 81 61 11 66

book

Produkter

layers

Priser

chat

Chat med os

Find afdeling

Vælg den afdeling der giver mening for dig/jer

I nærheden

svane-icon

Hvad er forskellen

Bisættelse og begravelse

checkmark-white-circle-pink

Få op til kr. 11.800,- i tilskud

checkmark-white-circle-pink

Ring til os hele døgnet rundt

checkmark-white-circle-pink

Fast pris - Ingen overraskelser

checkmark-white-circle-pink

God kundevurdering

checkmark-white-circle-pink

Samlet over 100 års erfaring

Line Helsted
Stine Norman
Bettina Lasada
Thorbjörn Bache
Jette Jensen

    Book en tid med en bedemand

    Vælg et tidspunkt som passer dig bedst til et møde omkring dine behov.

    speech-bubble
    Personlig samtale såfremt du ønsker det
    church
    Koordinering med præst, kirke og graver

    Bisættelse og begravelse

    Planlæg en smuk begravelse eller bisættelse

    At miste en person, man elsker, er en meget svær og følelsesladet proces. Det kan være svært at forstå, at personen pludselig ikke er her længere – og man bliver fyldt af sorg og afsavn. Samtidig melder der sig en række praktiske opgaver i forbindelse med et dødsfald. Der vil være en del dokumenter, som skal udfyldes, og mange vælger også at skrive en dødsannonce, så alle pårørende og lokalsamfundet bliver orienteret. Derudover skal det besluttes, om der skal afholdes en begravelse, bisættelse eller en anden form for ceremoni.

    Læs mere

    Sådan foregår valget mellem begravelse eller bisættelse

    Mange gange vil afdøde selv have ytret ønske om enten en begravelse eller en bisættelse. Det kan være, at afdøde har udfyldt ’Min sidste vilje’ eller en anden form for papir med ønsker for den sidste afsked. Andre gange har man måske talt om emnet i selskab med venner og familie. Er der ikke udtrykt noget ønske, er det de pårørende, der skal træffe valget. Hvis der i den nære kreds ikke er enighed i forhold til at afholde enten en begravelse eller en bisættelse, vil sognepræsten som regel rette sig efter den person, som stod nærmest afdøde.

     

    Bisættelse:

    • Ceremoni fra kirke eller kapel
    • Afdøde køres på krematorium
    • Kisten brændes på krematoriet
    • Asken kommer i urne
    • Urnen bliver efter brænding kørt til kirkegården
    • Jordpåkastelse foretages af præst
    • Urnen bliver nedsat på gravstedet

     

    Begravelse:

    • Ceremoni fra kirken eller kapel
    • Kisten bæres ud til gravstedet
    • Jordpåkastelse foretages af præst ved gravstedet
    • Kisten nedsænkes i gravsted på kirkegården
    Læs mere

    Et trygt forløb

    Forløbet op til ceremonien vil normalt være meget lig hinanden, uanset om man vælger en begravelse, bisættelse eller en ikke-borgerlig ceremoni. Kontakter I en af vores bedemænd, vil vi altid komme ud og besøge jer i jeres eget hjem. Vores erfaring er, at de trygge rammer i hjemmet giver de bedste samtaler om det, der kan føles svært og sorgmodigt at tale om. Vores bedemænd udviser altid en stor empati og forståelse for den situation, I befinder jer i, og I vil også kunne spørge ind til de emner, som I savner viden om.

     

    Vores bedemænd hjælper ved både begravelse og bisættelse

    I samtalen vil I også kunne høre mere om detaljerne for en begravelse eller bisættelse, og sammen begynder vi at planlægge ceremonien. Vores bedemænd kan også rådgive og hjælpe med alt fra valg af kirke og blomster til et sted, hvor I kan samle alle pårørende efter ceremonien. Dette kan også være en stor hjælp i en tid, hvor I ikke nødvendigvis har overskud til at tænke på alt det praktiske og søge viden om de mange muligheder, der er.

     

    Den svære og vigtige afsked

    En begravelse eller bisættelse danner rammen om jeres sidste afsked med afdøde. Det er derfor en utrolig vigtig dag, og vores bedemænd vil gøre deres ypperste for at indfri alle de ønsker, I må have for at skabe netop den afsked, I kan mindes med både sorg, varme og kærlighed. I begge tilfælde kan I vælge at afholde ritualet ved enten en klassisk højtidelighed i kirken eller ved en borgerlig begravelse/bisættelse i et kapel eller et andet sted.

    Læs mere

    Særligt for begravelse

    For både en begravelse og en bisættelse gælder det også, at I skal vælge kiste, kirke og gravsted. En af de få forskelle er, hvad der sker med kisten efter ceremonien i kirken. Har I valgt en begravelse, vil de nærmeste pårørende bære kisten ud til gravstedet på kirkegården. Gravstedet er ofte nøje udvalgt af enten afdøde og jer som pårørende – for eksempel for at familiemedlemmer kan ligge samlet. På gravstedet sænkes kisten ned i jorden af kistebærerne, og præsten kaster jord på kisten tre gange efterfulgt af en bøn. Det ceremonielle ritual ved en begravelse slutter ved gravstedet, og kirken sørger for en komplet tildækning af kisten samt pyntning af gravstedet.

     

    De fleste vælger en bisættelse

    Ved en bisættelse foregår den rituelle jordpåkastelse af kisten i enten kirken eller kapellet. Efter de afsluttende salmer bærer familien og de nærmeste pårørende kisten fra kirken og ud i en ventende rustvogn, som transporterer kisten til brænding i et krematorium. Ceremonien slutter, når rustvognen kører fra kirken, og urnen med afdødes aske udleveres typisk efter 8 til 14 dage efter bisættelsen. Til den tid kan I som de nærmeste pårørende samles til en mindre ceremoni i forbindelse med en urnebegravelse. Alt dette er også noget, vores bedemænd kan hjælpe jer med at arrangere.

    Ca. 80 pct. af den danske befolkning bliver kremereret. Bisættelse er bl.a. populært, da familien så får mulighed for at sprede asken eller begrave den ene halvdel og sprede den anden halvdel af asken. Du kan læse mere om askespredning her, og hvordan vi kan hjælpe jer med at skabe en mindeværdig afsked.

     

    Vi hjælper også med ikke-borgelige ceremonier

    Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken, er det ikke muligt med en traditionel begravelse eller bisættelse. I så fald kan vi hjælpe med at arrangere en ikke-borgelig ceremoni, hvor begravelsesritualet typisk foregår i et kapel med tilknytning til en kirkegård, et krematorium, hospital, plejehjem eller i afdødes private hjem. En borgerlig ceremoni foregår uden deltagelse af en præst fra Folkekirken eller øvrige trossamfund. Familien og de pårørende sammensætter selv forløbet og har frie rammer til at efterkomme afdødes sidste ønske. Rigtig mange finder dog stor hjælp i at kontakte en bedemand, som kan vejlede og rådgive familien i forhold til det nødvendige papirarbejde, og som kender procedurerne for en mindeværdig og respektfuld sidste afsked.

    Læs mere

    Få svar på dine spørgsmål

    Har du mistet en person, du holder af, og savner du vejledning og råd om begravelse, bisættelse eller andet? Du er altid velkommen til at kontakte os i Godafsked eller en af vores lokale bedemænd. Vi står klar til at hjælpe dig døgnets 24 timer og vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig bedst muligt igennem en svær tid med mange følelser, praktiske opgaver og spørgsmål om stort og småt.

     

    Begravelse og bisættelse til en fair pris

    Hos Godafsked kan du også føle dig tryg ved vores priser. Vi tilbyder en gennemsigtig prisstruktur, hvilket også kommer til udtryk i de mange gode anmeldelser på Trustpilot.

    Ring til os på 81 61 11 66 og lad os hjælpe dig med at arrangere en smuk begravelse eller bisættelse.

    Læs mere
    Line Helsted
    Stine Norman
    Bettina Lasada
    Thorbjörn Bache
    Jette Jensen

      Bliv ringet op når det passer dig

      Udfyld felterne nedenfor og bliv kontaktet af en bedemand.

      placeholder
      clock-24_7
      Døgnåbent, så du kan ringe når det passer dig