Vi hjælper døgnet rundt
81 61 11 66
81 61 11 66

Spørgsmål ved dødsfald

Dødsfald? Vi hjælper dig hele vejen

Få kompetent hjælp ved dødsfald i familien til fast lav pris.

Opstår dødsfald i familien skal man herefter planlægge begravelsen eller bisættelsen for et kært familiemedlem. Her dukker der mange sikkert spørgsmål op. Hos Godafsked får du hjælp hele vejen. Vi fortæller åbent om alle aspekter, herunder prisen. Se i øvrigt en oversigt over prisen på den fulde pakke for hhv. begravelse, bisættelse, askespredning og uden ceremoni. Du kan også se den konkrete pris på hver ydelse i vores prisoversigt. I får tilknyttet en fast person gennem hele forløbet, ligesom vores erfarne bedemænd yder Danmarks bedste service. Godafsked er en landsdækkende online begravelsesforretning, som tager sig af hele forløbet fra A-Z. Start med at ringe til os på 81 61 11 66 for vejledning og spørgsmål.

Spørgsmål & Anden Information

Brug for hjælp ved dødsfald?

81 61 11 66
Stil et spørgsmål

Dødsattest

Dødsattesten er beviset på, at en person er død. Den er forudsætningen for at kunne begrave, brænde eller føre afdøde ud af landet.

Det første, du som pårørende skal gøre ved et dødsfald, er at kontakte en læge. Afhængig af hvor døden er indtrådt, kan det være egen læge, vagtlægen eller hospitalslægen. Lægen foretager et ligsyn, hvor dødstegn iagttages og dødsårsagen fastslås, og skriver på den baggrund en dødsattest. På dødsattesten står afdødes navn, personnummer, adresse, dødsårsag og det sted og tidspunkt, døden indtraf.

Dødsattesten udleveres til den, der skal stå for begravelsen og en kopi sendes til Sundhedsstyrelsen, der registrerer dødsfaldet i dødsårsagsregistret.

Dødsanmeldelsen

På baggrund af dødsattesten skal der udfyldes en dødsanmeldelse. Alle dødsfald skal anmeldes senest to hverdage efter et dødsfald – uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund.

På personregistrering.dk kan du finde blanketten til anmeldelse af et dødsfald og oplysning om, hvilket sogn du skal sende den til. Du kan enten udfylde anmeldelsen direkte på hjemmesiden, eller du kan skrive den ud og udfylde den i hånden. Det anbefales dog, at du udfylder anmeldelsen på pc. Når du udfylder anmeldelsen, er der en vejledning til de enkelte rubrikker. Du kan eventuelt i stedet få anmeldelsen hos kirkekontoret, på sygehuset, hos egen læge eller hos bedemanden.

Du kan vælge selv at udfylde og aflevere dødsanmeldelsen, eller du kan lade bedemanden gøre det, men den skal underskrives af en pårørende. I anmeldelsen skal der blandt andet oplyses,

  • Om afdøde skal begraves eller brændes
  • Om afdøde var medlem af folkekirken
  • Om en præst skal medvirke ved en begravelse

Her kan der evt. være hjælp at hente, hvis afdøde i sit testamente eller i en “min sidste vilje” har skrevet ønsker ned omkring sin begravelse. “Min sidste vilje” er et dokument, der giver mulighed for, at man kan skrive sine ønsker ned, blandt andet i relation til begravelsen.

Du eller bedemanden skal sende eller aflevere dødsanmeldelsen til begravelsesmyndigheden – det vil sige kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Sammen med dødsanmeldelsen skal du også aflevere en kopi af dødsattesten, afdødes dåbs- eller navneattest, sygesikringsbeviset og en evt. vielsesattest.

Når det er sket, giver begravelsesmyndigheden besked til folkeregistret, skifteretten og socialforvaltningen. Det er altid afdødes bopælssogn, der skal have anmeldelsen tilsendt, også selvom afdøde ikke skal begraves her. Det kan for eksempel være, hvis afdøde havde tilknytning til en anden kirke eller sogn. Personlige papirer

Når du skal til møde i Skifteretten, skal du ud over de personlige papirer, som du allerede har afleveret til myndighederne, medbringe følgende af afdødes personlige papirer:

  • Bankbøger
  • Kontoudtog
  • Oplysninger om fast ejendom eller andelslejlighed
  • Oplysning om andre økonomiske forhold
  • Afdødes sidste lønseddel eller pensionsmeddelelse
  • Testamente
  • Ægtepagt
  • Adoptionsbevilling
  • Oplysninger om arvinger
  • Eventuel fuldmagt fra arvinger

Vær opmærksom på, at efter det første møde i skifteretten bliver afdødes konti, herunder også fælleskonti, spærret, så det ikke er muligt at hæve penge fra dem.

Obduktion

I to tilfælde kan det ved et dødsfald være relevant at foretage en obduktion:

  • Hvis der er tvivl om dødsårsagen
  • Hvis det har forskningsmæssig relevans

Obduktion kræver samtykke

Hospitalet kan kun foretage en obduktion, hvis afdøde var over 18 år og har givet samtykke til det. Ellers skal hospitalet spørge familien om samtykke for at kunne obducere.

Hvis der er behov for at be- eller afkræfte, at der er tale om et strafbart forhold, kan lægen tilkalde politiet. Politiet afgør så, om afdøde skal obduceres, inden dødsattesten skrives færdig. Som pårørende kan man modsætte sig obduktionen, og politiet skal da have rettens kendelse for at kunne få udført obduktionen.

Overvejelser ved valg af bedemand

De fleste pårørende vælger at benytte sig af en bedemand, når de skal arrangere en begravelse. Bedemanden kan hjælpe til med at håndtere de mange praktiske opgaver og har det fornødne overblik, som du måske selv mangler i situationen. Men der er ikke pligt til at bruge en bedemand.

Du kan vælge selv at stå for begravelsen, eller du kan aftale med bedemanden, at I deles om opgaverne. Bedemandens opgaver kan deles op i kerneydelser og andre ydelser.

Bedemandens kerneydelser

Det er almindeligt at lade bedemanden stå for:

    • Levering af kisten
    • Levering af evt. ligtøj
    • At lægge afdøde i kisten og klæde afdøde på
    • Rustvognskørsel
    • Levering af urnen
    • Transport af urne til krematorium

For alle disse ydelser kan bedemanden tage et honorar. Bedemanden har desuden pligt til at skilte eller på anden måde tydeligt oplyse om prisen på ydelserne og på sit honorar. Det fremgår af Markedsføringsloven.

Du kan læse mere om de ydelser, bedemanden tilbyder, under menupunktet Vores løsninger, hvor du kan vælge enten begravelse, bisættelse, askespredning eller uden ceremoni.

Øvrige ydelser

Af andre ydelser, kan bedemanden stå for at:

  • Indrykke dødsannonce
  • Bestille og levere blomster
  • Bestille og levere kranse og dekorationer
  • Trykke salmehæfter
  • Bestille solister, hvis du ønsker et særligt musikarrangement ved ceremonien
  • Reservere gravsted og bestille gravning
  • Reservere kapelsal
  • Stå for modtagelse på kirkegård eller krematorium
  • Bestille og levere gravsten og inskription
  • Udfylde og indlevere dødsanmeldelse og andre offentlige dokumenter
  • Ansøge om begravelseshjælp
  • Henvise til præst eller anden ceremoniholder

Disse ydelser tager bedemanden også honorar for. Ofte kan bedemanden ikke give en fast pris på disse ydelser, da det er eksterne leverandører, der leverer produkterne eller ydelserne. Derfor giver bedemanden et prisoverslag – en cirka pris – på ydelserne.

Du kan læse mere om de ydelser, bedemanden tilbyder, under menupunktet Vores løsninger, hvor du kan vælge enten begravelse, bisættelse, askespredning eller uden ceremoni.

Lav klare aftaler

Mange uoverenstemmelser opstår alene, fordi parterne ikke har indgået en klar aftale.Når man vil indgå en klar aftale, må man spørge om alt det, der er vigtigt for én. Det kan fx. være, om der skal laves specielle salmehæfter i stedet for salmebogen, hvem der skriver dødsannoncen, sørger for ligtøj til afdøde eller bestiller korsang og blomster.Du har måske en forventning om, at et udtrykt ønske indebærer noget ganske bestemt, mens bedemanden opfatter det anderledes.

Få aftalen på skrift

Det er altid en god ide at få et detaljeret tilbud eller overslag på skrift, så der ikke senere opstår tvivl om, hvad der egentlig var aftalt. Læs også altid tilbuddet grundigt igennem ved modtagelsen, så du kan få rettet evt. fejl eller misforståelser. Hvis der senere opstår en strid om aftalen, kan den indbringes for Ankenævnet for Bedemandsbranchen.

Begravelsen – hvor og hvordan

Allerede når du udfylder dødsanmeldelsen, skal du beslutte, om afdøde skal begraves eller bisættes. Senere skal du også træffe andre beslutninger om fx valg af kiste eller eventuelt urne. Hvis afdøde ikke har skrevet ønsker ned i testamente, “min sidste vilje” eller andet, er det alene op til dig at vælge.

For oplysninger om vores løsninger til begravelse, priser og bedemandsydelser, læs vores afsnit om begravelse.

Hvor skal afdøde begraves?

Allerede når du udfylder dødsanmeldelsen, skal du beslutte, om afdøde skal begraves eller bisættes. Senere skal du også træffe andre beslutninger om fx valg af kiste eller eventuelt urne. Hvis afdøde ikke har skrevet ønsker ned i testamente, “min sidste vilje” eller andet, er det alene op til dig at vælge.

Som udgangspunkt foregår begravelsen i det sogn, hvor afdøde havde sin bopæl på dødstidspunktet. Det kan dog godt lade sig gøre at afholde begravelsen eller bisættelsen i en anden kirke end afdødes sognekirke. Under alle omstændigheder skal du sende dødsanmeldelsen til det sogn, hvor afdøde boede på dødstidspunktet.

Hvis afdøde havde en vis tilknytning til en bestemt kirke, kan det lade sig gøre at blive begravet i et andet sogn end sit eget. Fx hvis ens slægt er begravet ved pågældende kirke, eller hvis man er døbt, konfirmeret eller gift i denne kirke.

Find oplysninger om alle sogn og præster på Kirkeministeriets hjemmeside km.dk

Begravelse eller bisættelse, kiste eller urne?

Du skal tage stilling til, om afdøde skal begraves eller bisættes. Ved en begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og sænket ned i jorden på kirkegården. Ved en bisættelse bliver afdøde lagt i kiste og kremeret på et krematorium, hvorefter asken samles i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården.

Når det er på plads om afdøde skal begraves eller bisættes, skal du derefter beslutte, hvordan det skal forgå. Skal en præst medvirke ved en kirkelig højtidelighed, eller skal det være noget helt andet? Fx en borgerlig begravelse eller privat nedsættelse af en urne.

Læs mere om hhv. begravelse og bisættelse, herunder priser og bedemandsydelser.

Kirkelig begravelse

En kirkelig begravelse er en højtidelighed, hvor der medvirker en præst. Det vil som regel være en præst i folkekirken, men det kan også være en præst i et andet trossamfund. Begraves den afdøde i folkekirkeligt regi, vil jordpåkastelse oftest skulle indgå i ceremonien. Derudover kan du aftale øvrige ritualer, fx. musik og salmer, med præsten. En begravelse, hvor en præst i folkekirken medvirker, vil som regel foregå i kirken eller i et kapel på kirkegården.

En begravelse, hvor en præst i et andet trossamfund medvirker, kan enten foregå i et kapel på kirkegården eller i trossamfundets kirke.

Læs mere om vores løsninger til begravelse, herunder priser og bedemandsydelser.

Borgerlig begravelse

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken eller blot ikke ønskede en kirkelig begravelse, kan du arrangere en borgerlig begravelse. Der er ingen lovkrav til, hvordan en ikke-kirkelig højtidelighed skal foregå bortset fra, at almindelig sømmelighed skal overholdes.En borgerlig begravelsesceremoni kan for eksempel foregå i eget hjem, sygehuskapel eller krematoriekapel.

Læs mere om vores løsninger til begravelse, herunder priser og bedemandsydelser.

Askespredning eller nedsættelse af urne på privat grund

Udover begravelse eller bisættelse på en kirkegård kan du vælge at lade afdødes aske blive spredt over åbent hav eller få nedsat en urne på privat grund.

For at få lov til at sprede asken eller nedsætte urnen på privat grund skal du skriftligt søge Kirkeministeriet om tilladelse, ligesom de kan oplyse om de nærmere bestemmelser.

Kontakt Kirkeministeriet på km.dk for at søge som tilladelse til askespredning eller nedsættelse af urne på privat grund.

Læs mere om vores løsninger til askespredning, herunder priser og bedemandsydelser.

Valg af gravsted

Alle har ret til begravelse på kirkegården i sognet..
Alle har, uanset deres forhold til folkekirken, ret til at blive begravet på en kirkegård i det sogn, hvor de boede på dødstidspunktet, eller i et sogn de har en særlig tilknytning til.

..undtaget medlemmer af andre trossamfund
De eneste, der ikke har denne ret, er medlemmer af andre trossamfund, som har egen kirkegård i sognet. Mange kirkegårde har dog særskilte sektioner til personer fra andre trossamfund.

Se en oversigt over, hvor i landet der findes kirkegårde med særskilte sektioner på Kirkeministeriets hjemmeside km.dk.

Flere typer af gravsteder

Du kan vælge imellem flere typer gravsteder. Hvis familien ikke i forvejen har et familiegravsted, skal du i forbindelse med begravelsen have brugsret til et gravsted. For at få et gravsted kontakter du kirkegårdskontoret, der kan vise dig, hvilke gravsteder der er ledige. Der er ofte flere forskellige former for gravsteder, du kan vælge imellem:

  • Kistegravsted
  • Urnegravsted
  • Urnegravsted i fællesgrav
  • Askefællesgrav eller de ukendtes grav

Hver kirkegård fastsætter i deres kirkegårdsvedtægter de regler og rammer, der gælder for kirkegården. Her står fx takster for, hvad det koster at få brugsret til et gravsted. Prisen på brugsretten kan være forskellig alt efter, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej og afhængig af, om afdøde boede i pågældende kommune.

Kistegravsted

Et kistegravsted har normalt hæk eller stenkant omkring. Som udgangspunkt vil det mindst være tre kvadratmeter og er beregnet på en enkelt kistegravplads. Kirkegårdene fastsætter den endelige størrelse i deres vedtægter. Du kan normalt selv vælge beplantningen og gravstenen, og der kan også nedsættes urner i et kistegravsted. Du har pligt til at vedligeholde gravstedet, men kirkegården kan gøre det mod betaling.

Urnegravsted

Der gælder det samme for et urnegravsted som for et kistegravsted. Som udgangspunkt vil et urnegravsted mindst være 0,5 kvadratmeter.

Urnefællesgrav

En urnefællesgrav er kendetegnet ved, at de enkelte gravsteder ikke er afgrænset af en hæk eller lignende fra hinanden. Du ved, hvor urnen er nedsat.På nogle kirkegårde får du mulighed for at lægge blomster på gravstedet. På nogle urnefællesgrave kan det også lade sig gøre at anbringe en navneplade, hvor urnen er anbragt. Reglerne for det står i kirkegårdsvedtægterne.

Askefællesgrav eller de ukendtes grav

Askefællesgraven er derimod helt anonym. Den kaldes også for de ukendtes grav, fordi der ikke er nogen markering af, hvor den enkelte urne er nedsat.

Find oplysninger om alle sogn og præster på Kirkeministeriets hjemmeside km.dk

Fredningstid og vedligehold

Der er pligt til at holde et gravsted i pæn stand. Hvis du ikke selv vil gøre det, kan du mod betaling få kirkegårdens personale til det. Priserne kan variere fra sted til sted, men du kan få alle oplysninger om gravsteder, priser og vilkår på den enkelte kirkegård.

Brugsretten til gravstedet er også det, der normalt kaldes fredningstiden. Fredningstiden for et kistegravsted skal mindst være 20 år og for et urnegravsted eller i fællesgraven 10 år. Det er den tid, der skal gå, før man kan grave på samme sted igen. Det er som regel muligt at forny brugsretten, når fredningstiden udløber.

Det følger af hver kirkes kirkegårdsvedtægter, hvilke lokale regler og rammer der er.

Ikke medlem af folkekirken

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, vil begravelsen eller bisættelsen som udgangspunkt ikke kunne finde sted i en folkekirke, og du har ikke krav på at have en præst til stede.

Imidlertid skal præsten tage hensyn til både afdødes og de pårørendes ønsker. Derfor vælger nogle præster alligevel at foretage begravelsen/bisættelsen, hvis du ønsker det. Det er op til den enkelte præst at beslutte, men hvis afdøde har givet udtryk for, at han/hun ikke ønskede en præst til sin begravelse/bisættelse, vil dette ønske som udgangspunkt veje tungt.

I kan i stedet for begravelse/bisættelse i kirken arrangere en højtidelighed i et kapel, i eget hjem eller eventuelt ude ved graven. Der skal som regel betales et mindre beløb for leje af et kapel, samt for eventuel organist og kor.

På nogle kirkegårde varierer prisen på et gravsted alt efter, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej.

Præstens rolle

Hvis en præst skal medvirke ved begravelsen eller bisættelsen, er det en god ide at aftale et møde forholdsvist hurtigt efter dødsfaldet. Normalt skal en begravelse eller bisættelse finde sted senest otte dage efter dødsfaldet. Du aftaler tidspunktet for begravelsen eller bisættelsen med præsten.

Præsten afsætter som regel god tid til at tale med dig. Samtalen har to formål:

  1. Mødet skal bruges til at aftale, hvordan begravelsen eller bisættelsen i kirken eller kapellet skal foregå, hvilke salmer, der skal synges og, hvad præsten skal komme ind på i sin mindetale om afdøde
  2. Derudover kan I snakke om dine tanker og følelser i forhold til dødsfaldet

Præsten er underlagt tavshedspligt. Derudover er han/hun vant til at håndtere den svære situation omkring et dødsfald og kan derfor være en god samtalepartner i sorgen.

Oftest vil det være præsten i afdødes sogn, der står for begravelsen

Tilskud til begravelsen

Priserne i forbindelse med en begravelse kan svinge meget fra sogn til sogn og variere fra bedemand til bedemand. Der kan også være prisforskelle på brug af kapel, på kremering og gravsteder, afhængig af om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Men der er mulighed for at få flere tilskud.

Begravelseshjælp

Du kan søge kommunen om begravelseshjælp, hvis den afdøde havde ret til dansk sygesikring. Hjælpen beregnes ud fra afdødes og eventuelle ægtefælles formue og bliver normalt udbetalt, når skifteretten er færdig med at behandle boet. Du kan få mere at vide om begravelseshjælp hos din kommune.

Andre former for støtte

Hvis afdøde var medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan der også være mulighed for hjælp.Få mere at vide om støtte til begravelse på sygeforsikringen.dk.

I nogle tilfælde udbetaler afdødes forsikringsselskab penge til dækning af begravelsen. Enkelte fagforeninger udbetaler også et engangsbeløb som støtte til et medlems begravelse.

Hvis dødsfaldet sker i udlandet

Hvis dødsfaldet sker i udlandet, er det de lokale myndigheder i det pågældende land, der udfylder en dødsattest. Herefter skal du som pårørende kontakte den danske ambassade eller konsulat, der kan give råd og vejledning i forbindelse med hjemtransport af kiste eller urne.

Skal begravelsen foregå i Danmark eller i udlandet?

Hvis afdøde ikke skal kremeres inden hjemtransport, skal det pågældende lands myndigheder udstede et såkaldt ligpas til afdøde. Ligpasset sikrer, at de sundhedsmæssige og administrative krav til at transportere en afdød er overholdt.

Ligpas kræves ikke ved transport:

  • Af aske til eller fra udlandet
  • Af lig inden for Danmarks Riges grænser (dog kræves der ligpas til Grønland)

Afdøde skal lægges i en zinkkiste, der loddes sammen, så den er helt tæt. Zinkkisten anbringes herefter i en trækiste. Hvis hjemtransporten foregår med fly, skal kisten ligeledes være forsynet med en anordning, der udligner det ind- og udvendige tryk.

Hvis afdøde led af en smittefarlig sygdom på dødstidspunktet, skal han eller hun i nogle tilfælde balsameres inden transporten af hensyn til evt. smittefare.

Ved transport fra Danmark til udlandet skal ligpas udstedes af embedslægeinstitution, i København af Stadslægen.

Betaling for hjemtransport

Hvis døden sker indenfor det gule sygesikringskorts dækningsområde og indenfor den første måned af et ferieophold, dækker det gule sygesikringskort udgifterne til hjemtransporten.

Sker dødsfaldet uden for det gule sygesikringskorts dækningsområde, må de efterladte betale for hjemtransporten. Undtaget er, hvis afdøde havde en rejseforsikring eller en hele-verden-årsrejseforsikring

Sådan klager du

Hvis du er utilfreds med regningen fra bedemanden, fx. fordi den er højere end aftalt, eller fordi bedemanden ikke gennemførte begravelsen som aftalt, kan man klage til Ankenævnet for Bedemandsbranchen.

Hvad kan du klage over?

Ankenævnet kan behandle samtlige omstændigheder i forholdet mellem de pårørende og bedemanden. Læs mere om klager over bedemænd hos Ankenævnet for Bedemandsbranchen.

Du kan godt lade en anden repræsentere dig i forbindelse med sagen, så skal vedkommende dog have en fuldmagt fra dig. Ankenævnet kan ikke høre parterne og evt. vidner mundtligt, så hvis et bevis kun kan føres ved at høre vidner, kan nævnet være nødt til at afvise sagen.

Kilde: http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Sundhed/Begravelse/klagemuligheder

Arv og testamente

Det er muligt at bestemme, hvordan og hvorledes din arv skal fordeles gennem et testamente. Vi anbefaler, at testamenter oprettes hos DinArv, da det er en god, sikker og økonomisk billig måde at oprette testamente på.

Stil et spørgsmål

Send os dit spørgsmål, så vender vi tilbage med et svar hurtigst muligt.

Jeg accepterer Privatlivspolitikken.

Menu