ClickCease
Map pin Vælg lokation Dropdown
Fremragende

Døgnservice: +45 81 61 11 66

book

Ydelser

layers

Priser

chat

Chat med os

Find afdeling

Vælg den afdeling der giver mening for dig/jer

I nærheden

Sådan foregår en bisættelse

Når du skal tage afsked med din kære, kan handlingen foregå som en bisættelse eller en begravelse. Der er ikke nogen stor forskel på de to handlinger, ud over selve afskeden, der ved en bisættelse ender ved kirken, hvor en begravelse ender med kistenedsænkning på et gravsted.

Midt i sorgen kan det være vanskeligt at tage stilling til hvilken afsked, du som pårørende skal vælge. Vi vil gerne hjælpe dig med at tage beslutningen. Her på siden kan du læse mere om, hvordan en bisættelse både med og uden kirkelig handling foregår, om andre afskedsritualer samt hvad forskellen på en bisættelse og en begravelse er.

Forskellen på en bisættelse og en begravelse

Den største forskel på en bisættelse og en begravelse i kirken er, at bisættelsen ender, når rustvognen kører væk med kisten. Ved en begravelse ender ritualet ude ved graven, hvor kisten nedsænkes og der jordpåkastes. Måden, afskedsritualet afsluttes på, er derfor den store forskel mellem de to handlinger.

Efter bisættelsesritualet i kirken kører kisten til krematoriet. Dette markerer enden for ritualet på denne dag, men for de nærmeste vil komme endnu en afsluttende handling, når urnen skal nedsænkes, der skal foretages askespredning eller askedeling.

Der er ikke den store forskel på selve bisættelses- og begravelsesritualet. Om der skal foregå en bisættelse eller en begravelse kommer derfor an på afdødes sidste vilje, eller hvad du som pårørende ønsker.

Sådan foregår en bisættelse

Bisættelsen begynder med ritualet i kirken, der starter med, at organisten spiller et stykke musik på orglet, inden der synges en salme. Efter salmen hilser præsten fra alteret, hvor der også bedes en bøn og læses en tekst fra Bibelen.

Herefter synges der endnu en salme. Som pårørende er du selv med til at vælge hvilke salmer, der skal synges. Det kan være, at afdøde havde en favorit salme.

Efter anden salme følger præstens tale til afdøde. Præsten står enten ved kisten eller på prædikestolen og holder sin tale, der ofte handler om afdødes liv. Inden handlingen i kirken har du en samtale med præsten, hvor I taler om afdøde, og hvad I ønsker, der bliver nævnt i talen.

Ceremonien i kirken afsluttes med jordpåkastelse, hvor præsten tre gange kaster jord på kisten med ordene "Af jord er du kommet, til jord skal du blive…", ligesom ved en begravelse. Herefter følger præstens velsignelse og der bedes fadervor sammen. Handlingen slutter med en salme, inden kisten bæres ud i rustvognen.

Hvis I ønsker en ceremoni uden en præst, eller afdøde ikke var medlem af folkekirken, kan der foregå en borgerlig bisættelse. Dette hjælper vi jer naturligvis også med at arrangere.

Urnenedsættelse på kirkegård eller askespredning

Efter bisættelsen i kirken køres kisten til krematoriet. Herefter går der ofte 9-14 dage, før I får udleveret urnen til urnenedsættelse på kirkegården.

Som alternativ til urnenedsættelse på en kirkegård, kan I også vælge askespredning. Ved askespredning får I udleveret asken til spredning over åbent hav.

Er der ønske fra afdøde eller jer som pårørende om, at afdøde både bliver nedsat på en kirkegård og spredt ud over havet, kan askedeling være et godt valg. Ved askedeling får I udleveret to urner - en til nedsættelse på kirkegården og en til spredning over åbent hav. Tilladelse til askedeling skal ske hos Stiftet i afdødes bopælssogn. Vi sørger naturligvis for at indhente de relevante tilladelser hertil.

Læs mere
Line Helsted
Jette Jensen
Rannvá Jacobsen
Thorbjörn Bache
Minna Christensen
Lillian Tuemose
Bettina Lasada

    Bliv kontaktet

    Udfyld felterne nedenfor og vi kontakter dig.

    placeholder
    clock-24_7
    Døgnåbent, så du kan ringe når det passer dig